mandag den 17. oktober 2016

Eliksir kiste - en troldmand værdig!

Min søn- der fylder 7 år lige om lidt- er stor fan af minecraft, angry birds samt Harry Potter. Det har givet en hel naturlig ( læs: stor) interesse i eliksirer. Ofte bruger han diverse krydderier, mad farver og andet til at blande alt fra flyve eliksir til de mere alvorlige dødseliksirer( som heldigvis er forholdsvis harmløse og aldrig drikkes...)

Jeg søgte derfor i forbindelse med hans snarlige fødselsdag efter et Eliksir sæt til ham. Men det tætteste jeg kom på, var et meget kedeligt kemi sæt til børn fra 10 år og op...så jeg satte mig for at lave et selv;-)


Jeg havde en gammel smykke kiste som jeg tænkte kunne bruges til formålet. På nettet ( faraos.dk samt panduro) fandt jeg masser af små flasker. 

Kisten malede jeg udvendigt med en antik kalkmalling fra panduro og indvendig med guld malling. Så brugte jeg noget bånd som jeg klistrede fast indvendigt med en limpistol( en kvindes bedste ven- I kid you not;-) ) 




Flaskerne blev fyldt med forskellige blandinger. Jeg havde læst mig til at flydende vaseline var det bedste. Men glemte at købe noget, så det blev en blanding af håndsæbe, mad olie og babyolie. Disse blandede jeg med madfarve og glittter. ( bare rolig- han drikke det ikke) 



På flaskerne satte jeg et tavle klistermærke på og skrev med kridt hvad der var i. På den måde kan han blande nye selv og skrive hvad de hedder. 

Jeg lavede inddelingen ( det blå) af en gammel køkkenrulle som blev bukket i 'bølger' og derefter blev der klistret nervøst velour på- så vælter flaskerne ikke rundt. 

I bunden af kisten har jeg lagt nogle store flasker samt en rørepind- så han kan blande eliksirer ud af de ingredienser han har i kisten.

 
Rørepinden er bare en gammel spisepind med 'dutter' lavet af limpistol og malet med samme antikke maling som kisten. 

På toppen af kisten klistrede jeg bogstaver på.

Fra start til slut tog det faktisk ikke mere end en aften og jeg brugte et par hundrede kr på flasker. 
Håber I kan finde lidt inspiration i dette ;-) god fornøjelse.