tirsdag den 23. august 2016

Frimærke lampeskærm

Jeg har bestemt noget med lamper! Kigger jeg ind i en hvilken som helst lampebutik kan jeg sjældent finde noget jeg bryder mig særligt om, men er jeg på loppemarkeder så slæber jeg lamper hjem som jeg total forelsker mig i. Ofte så er det ældre lamper som skal laves noget ved- ofte elektrisk og alt alt for ofte ende de på loftet, da jeg ikke kan gøre det selv og min kæreste iøvrigt mener at projektet er håbløst. Så derfor har jeg på det sidste valgt at dekorere på eksisterende lamper istedet- for de fungere da ihvertfald og er jo allerede sat op!

Sidste offer var en ret kedelig lampe fra IKEA- som min kæreste synes var fantastisk, da den var praktisk og fungerede efter hensigten.  ( og det er ved hans stol den står, så egentlig var han nok bange for at jeg ville ødelægge hans læselys...;-)) men hold da op hvor var den kedelig!!

Jeg var med min søster på loppemarked og vi ledte efter en ny skærm til hende. Og blandt alle varerne så jeg en pose med frimærker. Jeg har før dekoreret lysestager med frimærker og det blev super godt, så jeg tænkte at det da ville passe perfekt til en lampeskærm. Så straks hjemvendt fra markedet, fandt jeg posen med frimærkerne, limlak og skærmen frem. ( min søster fandt iøvrigt en skærm, men den er ikke belagt med frimærker...endnu) 



Indrømmet det tager altså lidt tid at klistre hundredvis af frimærker på en skærm!  Jeg brugte limlak- men var løbet tør for den matte, så det blev den blanke ( synes altså mat er pænest) 

Det er vigtigt- synes jeg- at frimærkerne sidder lige, da de lynhurtigt kan begynde at 'runde' - da skærmen jo runder. Men det kræver lidt koncentration. Kan man undgå for meget overlap så bliver lyset pænest når den er tændt.

 Men ellers er det ret lige til- og selvom den helt sikkert ikke passer ind alle steder, så er den da sjovere end end helt almindelig( læs: kedelig) hvid skærm. 

Genbrugs julekalender til baby.

Vi kender det,  alle os børneforældre. På et eller andet tidspunkt når børnene er blevet alt for gamle, så står man tilbage med absurde mængder baby legetøj og praktiske sager. Ofte så sælger man det eller  giver det videre til nogen man kender der er gravide.

Jeg har en svigerinde som er gravid og har termin den 25 december. Jeg har derfor samlet et par poser til hende med alverdens tøj, legetøj og praktiske dimmedutter til baby. Og så var det jeg fik ideen- hvorfor ikke lave en pakkekalender til baby- i dette tilfælde også som en nedtælling til termin.


Det er ret simpelt - og jeg tror at ALLE gravide eller forældre til nyfødte ville synes det var en fantastisk måde at modtage genbrug på. Jeg har vasket alt, pakket ind og bag hver nummer seddel har jeg skrevet lidt info eller en historie om tingen. Og så koster det jo ikke andet en noget tid til at pakke det hele ind. Så det er bare at komme igang;-)